Børnehuset Solsikken er en 0 – 6 års institution og er beliggende midt i Farum by. Vi har gode fysiske rammer såvel inde som ude. Selv om vi bor midt i byen har vi ikke langt til hverken skov eller sø, som vi besøger flittigt. Vi har en stor dejlig legeplads som vi har glæde af både sommer og vinter. I Solsikkens vuggestueafsnit har vi ca. 24 børn fordelt på de to stuer, spirestuen og rødderstuen. I børnehaveafsnittet har vi 41 børn fordelt på de to stuer, knoppestuen og kernestuen. Vi er 16 fastansatte medarbejdere i Solsikken.
Vores vigtigste opgave er at skabe trygge rammer for børn og forældre. Vi sikrer børnenes nødvendige omsorg og sørger for at børnene udvikler sig bedst muligt i et miljø med en rar atmosfære.